Jeg er stor fortaler for alt, der har noget med velvære, sundhed og selvomsorg at gøre. Min intention er at give hver enkelt elev redskaber til at skabe forandring i sit liv og finde glæde - både på og udenfor yogamåtten.
Jeg har været glad for at praktisere yoga i mange år og har mange års erfaring med praksis og meditation. Jeg har deltaget i flere 1-måneders yogaretreats i udlandet - bl.a. med mit yngste barn som lille. Siden jeg for mange år siden begyndte på dette, er min passion for yoga kun blevet større og mere intens.
Før min tid som yogalærer og behandler:
Før, jeg blev yogaunderviser, har jeg mange år arbejdet som freelance stylist både med reklamefilm og reklamefotos: Skønheden har nemlig altid fascineret mig. Dog havde jeg altid en følelse af, at der manglede et eller andet; en form for pusterum i den lidt hektiske reklameverden. Yoga kunne give mig den ro, jeg trængte til, og i denne sammenhæng begyndte det at gå op for mig, at yogaen på fuld tid måske var en mulighed. Alligevel har jeg ført min kærlighed for skønheden videre ind i min arbejde som behandler.
Mit ønske er, at du som kunde - når du kommer til behandling hos mig - får en oplevelse af forkælelse, velvære, og en pause, hvor du bare er.
I løbet af mine behandlinger sørger jeg for at være stille: Stilheden kan føles helende og afstressende - en oplevelse af forkælelse, omsorg og ro. Det er nemlig sjældent, at vi i vores travle liv trækker os tilbage og bare er. Det pusterum, jeg manglede, før jeg blev yogalærer, er præcis det, jeg nu forsøger at tilbyde mine kunder.
Min profession:
Jeg er har taget en længere uddannelse i traditionel Hatha Yoga på en tantrisk yogaskole i udlandet; det samme sted, hvor jeg flere gange har deltaget på de førnævnte 1-måneders retreats. I øvrigt er jeg uddannet i Yin Yoga hos Jo Phee, og jeg underviser også i restorativ yoga samt Yoga Nidra. Jeg har et hav af undervisningstimer bag mig, og jeg elsker det stadig ligeså meget. Jeg underviser flere steder, holder forløb, workshops og afholder årlige retreats i udlandet.
Derudover er jeg også uddannet fysiurgisk massør, i kosmetisk akupunktur, cuppingterapi samt Japansk Lifting og andre ansigtsløftende teknikker. Fra alle disse har jeg taget det bedste og tilførst andre teknikker, så man kan få det, jeg mener, er den skønneste behandling.
Sidst men ikke mindst er jeg certificeret i antiinflammatorisk kost, og jeg tilbyder også forløb i dette.